Om mig

Da jeg holdt op med at amme min yngste, glemte jeg at holde op med at spise for 2. Derfor har jeg de sidste små 20 år taget et kg eller tre på om året. Det bliver jo efterhånden til noget og de seneste år er det blevet så slemt at helbreddet begynder at mærke småskavankerne i højere og højere grad.
Så da den før bemeldte yngste nu er flyttet hjemmefra og jeg i forevejen skal til at vænne mig til at lave mad til én og udvikle nye vaner, så tænker jeg at det må være oplagt at lave nogle ændringer NU.

Jeg har aldrig troet på slankekure og har rent faktisk aldrig været på en. At udsætte sig selv for "hårdt arbejde" for godt nok at opnå nogen resultater, men så opleve kiloene komme krybende tilbage, det har aldrig talt til min logik, løsningen for mig må være at lave nogle ændringer som jeg rent faktisk kan leve med resten af livet.....

Jeg var til et foredrag for mange år siden hvor foredragsholderen foreslog en ret simpel slankekur: vej dig hver dag. Skriv din vægt i kalenderen og hver måned trækkes 1 kg fra. Når man vejer sig og vægten den dag ligger under månedens tilladte vægt så gør man ikke noget særligt og hvis den ligger over så tager man en dags sultekur. Selvfølgelig ved hjælp af de almindelige kostråd og, nåja helt så enkelt var det vel ikke, men næsten. Tanken tiltaler mig. 1 kg om måneden er en udmærket tidshorisont for mig for det vil give tid til at gøre de gode vaner til noget helt naturligt (forhåbentligt).
Men det betyder at jeg skal på vægten hver eneste dag de næste 3 år, formodentlig hele resten af mit liv, men det er jo så det. Jeg har ellers aldrig vejet mig overhovedet - for hvad var dog formålet?

Min stigende overvægt er altid blevet målt i tøjstørrelser. Da jeg var ung brugte jeg str 42, i dag str 50. Kan jeg komme ned i en str 46 eller måske endda en 44 vil jeg være tilfreds - hvorfor? Fordi det meste tøj fås i de størrelser. Indtil for nyligt har det største irritationsmoment ved min overvægt været at jeg for det meste ikke har kunnet finde tøj jeg kan lide. Det meste tøj i de store størrelser er lavet til den frodige æblefacon med svulmende barm - og den kategori hører jeg bare ikke til. I mange år måtte jeg sy linningerne ind på samtlige bukser fordi jeg havde for meget hvepsetalje til den størrelse jeg havde behov for. Og den ellers ofte lovpriste barm - det sidste sted jeg tager på og det første sted jeg taber mig - ikke engang den fordel skulle jeg altså have....
Så jeg må ned i en vægt hvor udvalget af tøj er større!