torsdag den 30. maj 2013

Jeg skal da lige huske at opdatere....

De sidste par uger er det nærmest stået i stampe. Har tabt mig ganske lidt, men det svinger noget så det kommer vist ligeså meget an på hvilken dag man vælger vægten.
Jeg har ellers været rimelig flink omend ikke helt spist så ofte og så mange grøntsager  som jeg burde.

Jeg har endnu ikke rigtig haft brug for at benytte mig af "sultedage" da det i forevejen er gået stærkere end forventet, men med tanke på de sidste par uger skal jeg vist til at indstille mig på at have styr på månedens max-kg fremover!

I juni måned hedder det formodentlig max 110 kg ellers vanker der en sultedag.

Hvordan jeg når frem til det tal? Jeg tager det laveste af følgende to tal: Forige måneds max-kg minus 1 kg eller sidste måneds resultat rundet op til nærmeste hele kg.
Det burde give det ønskede resultat af 1 kg om måneden samtidig med at der er plads til en dårlig uge ind i mellem - forhåbentlig....

mandag den 13. maj 2013

4,4 kg denne uge

Tja, overskriften siger sig selv.
Det jeg tog på i sidste uge er væk og lidt til.
Ellers vist ikke så meget nyt på den front.

onsdag den 8. maj 2013

Tilbage til hverdagen

Så er jeg tilbage ved vægten. 10 dages vellevned (for det har det været - masser af fløde, bacon og mjød!) har resulteret i en vægtøgning på 3,4 kg (målt mandag), men noget af det må altså have været vand (glemte en vanddrivende), for allerede idag (onsdag) har jeg tabt det hele og lidt til. Godt nok har jeg taget et par "sultedage", men 3,7 kg på 2 dage kan da vist kun lade sig gøre hvis en del er vand...