mandag den 18. marts 2013

Så kører det vist igen.

Jeg har været hjemmefra siden fredag morgen tidligt, derfor først mit indlæg om den forløbene uge nu.
Den foregående uge har jeg været tilbage i vant gænge hvor det går fint med grøntsagerne og nogenlunde med vandet.
Jeg er begyndt at have en karaffel vand med citronskiver i køleskabet - det gør underværker! Jeg tror jeg har været oppe på det jeg burde de fleste dage. Jeg prøvede for variationens skyld med limeskiver, men det er jeg nu ikke særlig vild med.

Ugens vægtab var 1100 g så det bekræfter jo at det er det rigtige (men jeg tror nu altså min menstrurationscykus har noget at gøre med det lille vægttab i sidste uge og det store i denne)

Nu er jeg så bare spændt på hvor slemt det ser ud i morgen når jeg går på vægten for første gang siden fredag morgen. Jeg har været på kursus i weekenden og der har godt nok gået nogle smurte rundstykker og god mjød.

Jeg har efterhånden tabt mig så meget at jeg er begyndt at have svært ved at holde bukserne oppe. Synes ikke jeg vil ud at købe nyt tøj allerede, men hader også at have bælte på. "Der er ikke noget der så godt at det ikke er skidt for noget", men jeg trøster mig med at det er tegn på at det går den rigtige vej.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar