lørdag den 31. august 2013

Under BMI 30 - igen!

Så lykkedes det mig at få smidt de sidste ferie-kg og jeg kan igen bryste mig af at have tabt 20 kg siden start.
Det betyder også at jeg nu er under den magiske grænse på BMI 30, der gør at jeg ikke længere er fed, men blot overvægtig. Det må fejres med en flødeskumskage....naaah, jeg har vist ikke rigtig lyst.

Det har været overaskende svært (men bestemt ikke uoverkommeligt) at komme tilbage til rytmen med de mange grøntsager, men nu kører det vist igen.

Jeg har egentlig længe villet komme med en opsamling på nulstillingen jeg lavede da jeg begyndte på min kur. Altså sukkerudrensningen.
Efter sukkerudrensningen mærkede jeg pludselig den bivirkning ved aspartam som der er en del snak om. Jeg blev sulten når jeg drak lightsodavand. Dette var nyt, selvom jeg før har været opmærksom på det så har jeg aldrig bemærket det inden sukkerudrensningen.
Heldigvis forsvandt virkningen (sammen med den lejlighedsvise hovedpine) efter en 14 dages tid og jeg kan nu igen bruge en lightsodavand til at berolige den søde tand uden at blive sulten - som oftes er det nok.
Jeg formoder at min krop bare bedst kan klare den slags når den er vant til at behandle almindelige sukkerstoffer.
Hvilket vel blot minder en om at man skal mærke efter hvordan man selv og ens krop regerer og ikke stole blindt på hvad de "kloge hoveder" siger og skriver!

fredag den 16. august 2013

Jeg er her endnu!

Så er vi tilbage i hverdagen. Ferien er overstået med de dertilhørende vægtøgninger, manglende vejninger og manglende statusopdateringer.

Det lykkedes mig at komme ned på 103,6 kg, hvilket er lige nøjagtigt -20 kg fra starten i februar. Den vejning var på dagen hvor jeg skulle flyve på ferie og er derfor ikke registreret på mit målskema. Men hvor ER jeg glad for at jeg nåede det, for det har betydet SÅ meget for hvordan jeg mentalt har kunnet tackle de feriekilo der er tikket på.

Jeg har været på ferie i 2 gange 2 uger med nærmest ingen hjemmetid imellem. Derfor har jeg OVERHOVEDET ikke spist efter min plan i over en måned. Eller for at være helt ærlig så er det jo efter min plan, for min plan er at jeg skal kunne spise som jeg har lyst til, også når jeg er ude med andre mennesker. Problemet har bare været at en måned uden dage med grøntsager ind i mellem er for meget. Det største problem har været manglen på fedtfattige alternativer.
Resultatet har været en vægtøgning på 4,4 kg.
Men så er det jo heller ikke værre. Når jeg har kunnet tabe 20 kg uden at føle jeg er på kur, så kan jeg da også tabe de par kg igen - og de første par stykker er jo også allerede væk igen her efter en uges tid.
Men næste mål er nu at komme ned under BMI på 30 og under 103,6 kg - IGEN.....

Jeg har før fortalt at min hud ikke rigtigt har kunnet følge med, men i den forløbne måned har jeg oplevet en forandring. Måske fordi jeg ikke har tabt mig yderligere. Det er som om min krop har "samlet sig". Jeg er selvfølgelig ikke fuldstændig glat og spænstig, men det er helt tydeligt at huden HAR trukket sig en del sammen. Røven hænger ikke så meget og lårene er blevet fastere.
Nu kunne man måske tro at det måske skyldes at jeg har taget på igen og at skindet derfor er fyldt bedre ud, men min fornemmelse har været at det jeg har taget på i denne omgang primært har sat sig på maven.
Denne fornemmelse er blevet bekræftet idag hvor jeg har lavet mine målinger på talje og lår. Lårene ER blevet 1 cm smallere, mens maven er blevet 2 cm større.
Det må blot bekræfte min teori om at huden bedre kan følge med hvis man taber sig langsomt!



søndag den 23. juni 2013

Syg det meste af ugen

Ugens resultat blev 600 g - og det har sådan set kun været de sidste par dage. Jeg har ligget syg det meste af ugen, sovet rigtig meget. Har ikke spist ret meget, men åbenbart det forkerte (det har skullet være nemt).
Jeg har ikke lavet en eneste maveøvelse denne uge og det kan ses på tallene - taljen er blevet større i stedet for mindre, i denne uge.
Men jeg er vist ovre det værste, så mon ikke det går frem ad igen.....

lørdag den 15. juni 2013

Hold da op!

Ja i denne uge har jeg tabt lige over 3 kg - det var da ikke så lidt. Det betyder jeg kun er 1 kg fra at have tabt 20 kg og BMI på UNDER 30 er MEGET tæt på.

Jeg har de sidste 2 uger så småt begyndt på maveøvelser. Ikke noget fast og faktisk kun nogen jeg kan lave liggende i sofaen eller sengen. Jeg har bare lavet 5-10 stk når jeg lige har "følt for det". Og det vil jeg da helt klart blive ved med. Min talje er blevet 4 cm mindre bare i denne uge. Når jeg sammenligner med vægt og mål for de andre uger ville 2 cm måske have passet til vægttabet, så der er ingen tvivl om at maveøvelserne har givet noget!
Til gengæld kan jeg se på mine tal at jeg har tabt mere muskelmasse end jeg ellers har gjort. Jeg SKAL blive bedre til at få mine proteiner for det HAR haltet i denne uge og sammen med maveøvelserne er det ikke en god kombination .

På den negative side så må jeg så også med sorg melde at vægttabet for alvor er begyndt at sætte sine negative spor. Barm er der ikke meget tilbage af og det der er har brug for rigtig meget hjælp. Maveskindet hænger efterhånden så meget at det kan klare "blyantstesten" og det er også tydeligt at jeg ikke længere fylder huden ud på lår og overarme.
En af grundene til at mine intensioner fra starten var et langsomt vægttab var et håb om at huden kunne nå at følge med. Men vægttabet har jo ikke være så langsomt. Men viljestyrke nok til at bremse vægtabet når det nu går så nemt - det har jeg altså ikke. Der er jo heller ingen der ved om det ville have virket....

fredag den 7. juni 2013

Så rundede jeg de minus 15 kg

Denne uge har jeg tabt hele 2 kg hvilket fik mig over målstegen på det næste delmål: minus 15 kg.
Hvilket betyder at næste delmål indenfor nær rækkevidde er BMI 30 som jeg rammer om 4-5 kg.

lørdag den 1. juni 2013

Månedens resultat endte på minus 2,5 kg

Denne uge blev det til et tab på 300 g. Ikke meget, men når jeg regner hele måneden sammen er det trods alt blevet til 2,5 kg.  Stadig helt godt når succeskravet kun er 1 kg om måneden.

Men som jeg også nævnte i sidste indlæg så er det tid til at fastlægge en maxvægt for juni måned og som skønnet bliver det 110 kg!

Jeg er så småt (virkelig småt!) begyndt med mavebøjninger, så må vi se om det får nogen betydning for taljemålet de næste uger.

En af grundene til at jeg har valgt at ville tabe mig langsomt er et (måske naivt) håb om at maveskindet får en chanse til at følge med. Jeg kan se at foreløbig har det i hvert fald ikke virket, men det er selvfølgelig heller ikke gået så langsomt som planlagt her i starten.

torsdag den 30. maj 2013

Jeg skal da lige huske at opdatere....

De sidste par uger er det nærmest stået i stampe. Har tabt mig ganske lidt, men det svinger noget så det kommer vist ligeså meget an på hvilken dag man vælger vægten.
Jeg har ellers været rimelig flink omend ikke helt spist så ofte og så mange grøntsager  som jeg burde.

Jeg har endnu ikke rigtig haft brug for at benytte mig af "sultedage" da det i forevejen er gået stærkere end forventet, men med tanke på de sidste par uger skal jeg vist til at indstille mig på at have styr på månedens max-kg fremover!

I juni måned hedder det formodentlig max 110 kg ellers vanker der en sultedag.

Hvordan jeg når frem til det tal? Jeg tager det laveste af følgende to tal: Forige måneds max-kg minus 1 kg eller sidste måneds resultat rundet op til nærmeste hele kg.
Det burde give det ønskede resultat af 1 kg om måneden samtidig med at der er plads til en dårlig uge ind i mellem - forhåbentlig....