fredag den 29. marts 2013

Månedsresultat -3,1 på trods af vægtøgning

Den sidste uge har jeg haft mega travlt (ved PC og tlf - ikke så meget fysisk), så jeg har bestemt ikke nået at spise mine grøntsager (har ikke haft tid/overskud til at få det købt ind og lavet) Men pga. af 2 kgs-mareridtet har jeg været meget opsat på at jeg skulle tabe mig i denne uge.
Så jeg har været omhyggelig med ikke at springe måltider over og ikke forfalde til uhensigtsmæssige måltider. Det må jo siges at have givet pote for månedens resultat er opnået i denne uge alene.
Det er faktisk gået så stærkt at jeg onsdag bevist spiste "for meget" for at det ikke skulle gå FOR stærkt.

Totalt vægttab indtil nu: 7,4kg og 6 cm i taljen

fredag den 22. marts 2013

Chokerende!

Som sagt har jeg været på kursus i det meste af 4 dage, med mad der blev serveret uden muligheder for at vælge. Jeg viste godt det ville betyde en vægtøgning - men jeg havde ikke forventet at tirsdagsvejningen ville sige 1,9 kg ekstra!
Men i de 3 dage jeg har været hjemme i dagligdagen har jeg da tabt 600 g, så helt i panik er jeg nu ikke. Men ærgerligt at det samlede ugeresultat skal være på +siden...
På den igen, fortsætter ufortrødent!

mandag den 18. marts 2013

Så kører det vist igen.

Jeg har været hjemmefra siden fredag morgen tidligt, derfor først mit indlæg om den forløbene uge nu.
Den foregående uge har jeg været tilbage i vant gænge hvor det går fint med grøntsagerne og nogenlunde med vandet.
Jeg er begyndt at have en karaffel vand med citronskiver i køleskabet - det gør underværker! Jeg tror jeg har været oppe på det jeg burde de fleste dage. Jeg prøvede for variationens skyld med limeskiver, men det er jeg nu ikke særlig vild med.

Ugens vægtab var 1100 g så det bekræfter jo at det er det rigtige (men jeg tror nu altså min menstrurationscykus har noget at gøre med det lille vægttab i sidste uge og det store i denne)

Nu er jeg så bare spændt på hvor slemt det ser ud i morgen når jeg går på vægten for første gang siden fredag morgen. Jeg har været på kursus i weekenden og der har godt nok gået nogle smurte rundstykker og god mjød.

Jeg har efterhånden tabt mig så meget at jeg er begyndt at have svært ved at holde bukserne oppe. Synes ikke jeg vil ud at købe nyt tøj allerede, men hader også at have bælte på. "Der er ikke noget der så godt at det ikke er skidt for noget", men jeg trøster mig med at det er tegn på at det går den rigtige vej.

lørdag den 9. marts 2013

Møguge!

Jeg har godt nok tabt mig 200 g i denne uge og det passer sådan set godt nok i min slankeplan. Det er jeg ikke i sig selv skuffet over
MEN min intension om at jeg nu skal til at leve sundere har været helt hen i vejret i den forløbne uge. Det var lidt på vej i sidste uge, men ikke nær så slemt som i denne.
Mit overskud har været næsten på nulpunktet, jeg har haft småtravlt og oven i købet menstruration.
Jeg har ikke spist ret meget af de kalorietætte ting - lidt mere frugt end jeg plejer, men mit daglige kalorieindtag har ikke været særlig stort.
Det er vist godt at jeg stort set ikke har de forkerte ting i mine skabe længere  - ellers var der nok røget en del chips og kage ned i denne uge
Men jeg har sprunget masser af måltider over - flere dage har jeg kun spist morgen- og aftensmad samt måske et stykke frugt eller to. Og jeg har da slet ikke fået drukket nok, hverken vand eller andet. Det ER altså ikke måden at gøre det på - det viser vægten også; hvis de kalorier jeg har fået i denne uge havde været bedre fordelt tror jeg på at vægtabet havde været større.

Før jeg lagde min kost om havde jeg aldrig problemer med forstoppelse - heller ikke når jeg ikke drak ret meget. Men jeg skal da hilse at sige at det nu er det  ris til egen røv (i bogstaveligste forstand) ikke at drikke nok.

lørdag den 2. marts 2013

Så gik 4. uge

Så gik der endnu en uge og nu går det næsten FOR stærkt, jeg håber kroppen kan følge med.
På 6 dage har jeg tabt 3,0 kg - det giver en total for februar (3½ uge) på 4,3 kg.
Man kan selvfølgelig sige det er et luksusproblem og jeg blot skulle være glad for det, men den holder ikke helt for jeg tror ikke på det er sundt for kroppen at tabe sig for hurtigt (en enkelt uge sker der nu nok ikke noget ved).
Om det er fordi jeg har været dygtig i den forgangne uge? - Nej tvertimod, jeg er faldet tilbage i gamle vaner med at udskyde måltider og gribe det der er nærmest - men da det i denne uge har været frugt, rå grøntsager og forskårne råkostsalater der har været tilgængeligt i køleskabet så har det ikke givet ret mange kalorier - men heller ikke en særlig sund og varieret kost. Og en kostomlægning til en sundere kost er jo netop det jeg gerne vil opnå.

Især kødet er det ikke blevet til så meget af og det kan faktisk ses på min muskelmasse!
For at holde øje med min muskelmasse er jeg begyndt at regne min muskel% om til kg muskelmasse. Muskelmassen ligger rimeligt stabilt men svinger alligevel en smule(under 50 g), men jeg kan se at de uger hvor jeg er god til at spise mit kød og fisk stiger den lidt og de uger hvor jeg er knap så god (bl.a. denne uge) falder den.  Så det er jo en god grund til at være påpasselig med at få nok protein.

Til gengæld går det godt på vandfronten. Jeg har vænnet mig til at have en karaffel vand i køleskabet med citronskiver i - de citronskiver gør underværker. Selvom jeg ikke er helt oppe på det vand jeg skal drikke så dog næsten og jeg tror det sidste kommer med vanen i løbet af det næste stykke tid. TAK fordi du holdt mig op på det med vandet Ester!!!!