søndag den 10. november 2013

Op og ned

Så må det vist siges at være tid til en opdatering.

Der er ikke det helt store at sige om de sidste 3 uger. Jeg tog på i sidste uge, uden rigtig at vide hvorfor, men det gjorde så at jeg virkelig har taget mig sammen i denne uge og tabt det igen.

Jeg er ikke dygtig til at få spist alle de mange grøntsager længere, men har nok fundet ro med at det er ok. Jeg spiser stadig flere grøntsager end før i tiden...
I stedet er det ikke unormalt at jeg til hverdag kun spiser 2 hovedmåltider, som oftest sen morgenmad og enten sen frokost eller tidlig aftensmad. Jeg sulter ikke mig selv, men spiser kun hvis jeg rent faktisk er sulten.
Man kan egentlig sige at jeg har fundet min egen rytme og hele dette slankehalløj fylder egentlig ikke så meget i min bevisthed længere - nok også derfor jeg først kommer med en opdatering nu.
Det eneste der faktisk fylder lidt er at jeg er meget bevist om at følge med på vægten. Jeg er ikke styret af de daglige målinger, men de gør at jeg ved om det går den rigtige eller den forkerte vej og kan tage mig lidt sammen når det er ved at glide lidt. I starten kunne jeg ikke bruge tallene til ret meget, for man svinger altså en del op og ned helt naturligt, men efter 3/4 år med daglige målinger har jeg alligevel en næsten ubevist fornemmelse af hvornår det bare er naturlige udsving og hvad der er reelt.
Min intension og opdateringer hver uge er der stadig, men det kan jo godt være at der kommer til at gå lidt længere imellem.

Men en ting jeg stadig ikke har fået armene ned over er mit tøj - det er stadig fantastisk at være nede i str 46 - alt er jo som bekendt relativt, så når jeg kigger i spejlet så ser jeg jo en (næsten) slank pige.
Jeg har helt vildt lyst til at fare ud og købe det ene sæt tøj efter det andet, men forsøger at holde mig i skindet for ikke at ende med en masse næsten ubrugt tøj som jeg ikke kan passe om et ½ år.
At jeg måtte ned i en 44 i de sidste bukser jeg købte gør det jo ikke mindre fantastisk, selvom det nu var et særtilfælde...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar