lørdag den 31. august 2013

Under BMI 30 - igen!

Så lykkedes det mig at få smidt de sidste ferie-kg og jeg kan igen bryste mig af at have tabt 20 kg siden start.
Det betyder også at jeg nu er under den magiske grænse på BMI 30, der gør at jeg ikke længere er fed, men blot overvægtig. Det må fejres med en flødeskumskage....naaah, jeg har vist ikke rigtig lyst.

Det har været overaskende svært (men bestemt ikke uoverkommeligt) at komme tilbage til rytmen med de mange grøntsager, men nu kører det vist igen.

Jeg har egentlig længe villet komme med en opsamling på nulstillingen jeg lavede da jeg begyndte på min kur. Altså sukkerudrensningen.
Efter sukkerudrensningen mærkede jeg pludselig den bivirkning ved aspartam som der er en del snak om. Jeg blev sulten når jeg drak lightsodavand. Dette var nyt, selvom jeg før har været opmærksom på det så har jeg aldrig bemærket det inden sukkerudrensningen.
Heldigvis forsvandt virkningen (sammen med den lejlighedsvise hovedpine) efter en 14 dages tid og jeg kan nu igen bruge en lightsodavand til at berolige den søde tand uden at blive sulten - som oftes er det nok.
Jeg formoder at min krop bare bedst kan klare den slags når den er vant til at behandle almindelige sukkerstoffer.
Hvilket vel blot minder en om at man skal mærke efter hvordan man selv og ens krop regerer og ikke stole blindt på hvad de "kloge hoveder" siger og skriver!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar