søndag den 24. februar 2013

Tælle kalorier

Noget af det jeg stejler over er at skulle tælle kalorier - jeg har ikke gjort det indtil nu og regnede egentlig heller ikke med at komme til det.
Men jeg er blevet anbefalet en side som jeg idag har været inde at kigge på. Måske løser den problemet - eller gør det lettere at sluge....
http://www.madital.dk/
Man kan oprette en gratis profil og kan derefter indtaste det man spiser i løbet af en dag. Så regner programmet ud hvor mange kalorier man har spist OG den fortæller også en masse om sammensætningen af bl.a. vitaminer - det sidste er nok det der gør at jeg synes det er værd at bruge tid på at taste ind.
Jeg har nu ikke tænkt mig at indtaste hver dag, men har tænkt mig at bruge den til at få en fornemmelse af hvordan forskellige af mine typiske måltider/dage ser ud.
Engang imellem at skrive op hvad jeg spiser i løbet af en dag kan jeg nok klare!
Nu skal jeg lige lære siden at kende og så melder jeg nok tilbage når jeg har dannet mig en mere udførlig mening om den.

2 kommentarer:

  1. ... Nåda, så hopper du alligevel på kalorietælningen...
    .. Jeg er også på "MAD I TAL", det har jeg været i flere år, men har ikke brugt den, siden jeg var nede og veje omkring 75 kg, det er halvanden år siden, det vægttal ser nu så flot ud, når jeg kommer derind, så jeg nænner ikke at ændre det, før jeg når derned igen ...
    ..Jeg har fundet "VÆGTTAB.NU", det er den side jeg bruger og er rigtig glad for den, der er ingen dikkedarer med sure smiley osv., og der er også til motion,man får efterhånden sin egen madliste derinde, så er det nemt og overskueligt...
    ... Men go arbejdslyst til dig med de der kalorier...

    SvarSlet
  2. Jeg skal da lige kigge på vægttab.nu engang ved lejlighed.

    Nu må du ikke misforstå mig, jeg vil ikke tælle kalorier hver dag, men det kan jo være godt nok at få en fornemmelse af hvad mine typiske måltider "koster" både dem jeg stræber efter og dem der løber på ind imellem.
    Jeg kan nu godt lide de "sure smileys" selvom (eller måske fordi) jeg er god til at lægge mest vægt på de glade. Men de kan nu mest bruges hvis man taster ind hver dag - og DET kommer jeg ikke til.

    SvarSlet